hvis du aldrig har spillet klaver før, men har stor lyst til at prøve.
hvis du gerne vil genopfriske det og/eller blive bedre til at spille klaver.
hvis du har mod på at lære at læse noder.
hvis du er mellem 18 og 100 år.
hvis du er træt af at “sidde i kø” til holdundervisning.
hvis du har tid, lyst og mulighed for at øve dig lidt hver dag
hvis du har et klaver/keyboard med 88 tangenter.
hvis du har mulighed for at modtage klaverundervisning i Odense fra 10:00 til 18:00 på hverdage
Lidt om mig selv...
Jeg er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium som almen musikpædagog med klaver som hovedfag. Siden 2010 har jeg desuden praktiseret privat klaverundervisning i mit hus i Dalum, Odense.
Min klaverundervisning...
At spille klaver er, efter min mening, den dejligste hobby man kan have. Jeg har udviklet min egen måde at undervise på, som forhåbentlig også du vil synes er sjov og inspirerende.
Jeg har to “retninger” min klaverundervisning følger…
Den første er Klassisk klaver, hvor eleven lærer at læse både G nøgle (som højrehånden spiller efter) og F nøgle (Som venstrehånden bruger). I denne type klaverspil er alt arrangeret for eleven, og selv om det hedder “klassisk klaver”, kan indholdet lige så godt være pop, jazz, rock, viser, salmer eller andet.
Den anden retning kalder jeg Brugsklaver. Her bliver eleven udfordret på kreativiteten, da man her selv skal lære at lave et akkompagnement i venstre hånden, samtidig med at man spiller melodien med højre hånd. Også her kan du komme forbi alle musikstilarter.
Andre undervisnings emner...
Rytmelære
Almen klaverteknik
Akkordopbygning
Akkordopbygning
Hamonisering
Grundlæggende musikteori
Hvordan man øver sig mest effektivt
Hvordan man spiller fra bladet
Hvad koster en undervisningslektion?
Prisen på en klaverlektion er 270 kr, og varer 45 minutter.
Ved tilmelding forpligter eleven sig til minimum 2 måneders undervisning.
Elev og lærer aftaler undervisningsdatoer en måned frem med én lektion pr. uge. Hvis du på forhånd ved, at du er forhindret i at møde en uge, springes denne lektion naturligvis over uden beregning.
Du medbringer til første undervisningslektion et A4 ringbind med plastiklommer, da du vil få udleveret ca. 10 siders undervisningsmateriale. Ligeledes vil al den musik, du skal lære at spille, blive udleveret på A4 sider til indsætning i ringbindet.
Igangværende sæson slutter d. 23. juni 2024 og den nye sæson starter d. 20. august 2024 – jeg håber vi ses !
Lydeksempler...
I den lille “jukebox” ved siden af kan du høre små prøver på, hvad nogle af mine elever har spillet.
Play
HIDE PLAYLIST
X
Kontakt mig !
Hvis du søger klaverundervisning i Odense så kontakt mig. Du kan enten skrive en mail i kontaktformularen eller ringe til mig på dette nummer: 30 34 38 34