Lidt om mig selv...

De unge år

 

Jeg er ikke fra et hjem med klaver, men derimod harmonika. Som barn var der absolut ingen tegn på, at jeg en dag skulle kunne blive din klaverlærer.  Det eneste der interesserede mig, var at spille fodbold. Min far spillede dog harmonika, så ham lyttede jeg til, når han øvede med orkestret nede i kælderen. Og pludselig, kort før min konfirmation, blev jeg grebet af musikken og min  fodboldkarriere blev snart kørt ud på et sidespor.

Til at starte med spillede jeg dog ikke på klaver, men på et lille Phillips elorgel. Det købte mine forældre til mig i Hagstrøms Musikbutik på Dalumvej i Odense. Her fik jeg også undervisning i ca. et halvt år.

Din klaverlærer som konfirmand
Jeg spiller til min egen konfirmation

Musikkonservatoriet

Efter skolen kom jeg på en musiksproglig linje på gymnasiet og det var her, at jeg langsomt skiftede til klaver. Det eneste jeg havde lyst til efter gymnasiet, var at spille musik, og derfor søgte jeg optagelse på Det Fynske Musikkonservatorium.  Jeg var heldig (og dygtig) at komme ind, og i 1976 og 4 år frem, tog jeg en Almen Musikpædagogisk uddannelse. Jeg havde klaver som hovedfag med Arthur Feldthusen som lærer. Derudover blev jeg bl.a. også undervist i kor og orkesterledelse samt pædagogik.

Efter et par år som underviser på musikskoler efter vel overstået eksamen, blev jeg professionel musiker. Som helt ung er det nok mere spændende at spille selv i stedet for at undervise , og i en del år herefter levede jeg som solist eller som medlem af orkestre.

De senere år

Jeg havde desuden i en periode fra ca. 88-96 et musiklydstudie i det rum, hvor jeg nu har klaverundervisning. Her indspillede og producerede jeg et utallige CD’er for en masse forskellige solister og orkestre i alle mulige musikgenrer.

Fra 1996 blev studiet lukket, og lokalerne, som ligger i min baghave, blev overtaget af mine børn. Da de flyttede hjemmefra ca. 2011, blev der plads igen, hvorefter jeg sideløbende med mit arbejde som solomusiker, åbnede op for klaverundervisning igen.

Jeg har desuden lige, sammen med min gode ven, Svend Staal Larsen, udgivet et album med gruppen vi kalder Acon2.

Maja spiller klaver

Din klaverlærer!

Så hvis du, ligesom jeg, brænder for at spille klaver, så lad mig blive din klaverlærer. Du kan kontakte mig herunder.

Allan Stade

Jernbane Allé, 5250 Odense SV

Tlf. : 30 34 38 34

Kontakt Allan Stade her...

© copyright Allan Stade 2018