Undervisning

Klaverundervisning efter dine ønsker og evner

Evt. kunne vi, inden klaverundervisningen starter, mødes for at snakke om, hvad du kan nu, og hvad du godt kunne tænke dig at lære, og hvilken type musik du selv godt kan lide. Det er altid sjovere at spille og øve sig på noget, man godt selv kan lide. Undervisningen vil herefter blive tilrettelagt efter dit niveau, dine ønsker og ambitioner.

Undervisningselementer

Der er masser af musikere, der gennem tiderne har klaret sig endda overordentlig godt ved at spille efter gehør, men jeg vil nu alligevel, overordnet set, anbefale alle at lære at læse noder. Der vil åbne sig en verden af muligheder, alt efter hvor nysgerrig du er, og hvor god du bliver til det.

Jeg har to “retninger” min klaverundervisning bevæger sig ud af…

Den første er Klassisk klaver, hvor eleven lærer at læse både G nøgle (som højrehånden spiller efter) og F nøgle (Som venstrehånden bruger). I denne type klaverspil er alt arrangeret for eleven, og selv om det hedder “klassisk klaver”, kan indholdet lige så godt være pop, jazz, rock, viser, salmer eller andet.

Den anden retning er Brugsklaver. Her bliver eleven udfordret på kreativiteten, da man her selv skal lære at lave et akkompagnement i venstre hånden, samtidig med at man spiller melodien med højre hånd. Også her kan du komme forbi alle musikstilarter.

Sideløbende med alt dette vil du også blive undervist i:

– Rytmelære

– Almen klaverteknik

– Akkordfremstilling

– Grundlæggende musikteori

– Hvordan man øver sig rigtigt

– Hvordan man bruger internet-tjenester som bl.a. Spotify og YouTube som inspirationskilder

Et nodesystem der bugter sig

Alt dette og meget mere kan jeg tilbyde dig, men som jeg startede med at sige: det bliver klaverundervisning efter dine ønsker og evner.

Undervisningen foregår på Jernbane Allé i Dalum, Odense.

Klaverundervisning med et twist

Klaverundervisning med et twist

Jeg bruger computer i undervisningen til flere forskellige ting. Det kalder jeg klaverundervisning med et twist.

Mine elever spiller...

 

Til højre kan du høre nogle eksempler på, hvad nogle af mine elever har spillet.

                                   (Hør mere musik på min facebookside)

Allan Stade

Jernbane Allé, 5250 Odense SV

Tlf. : 30 34 38 34

© copyright Allan Stade 2019